Mine coachingteknikker er tillært gennem Pernille Melsteds Passion Coach Uddannelse™ og Sofia Mannings Life- og Business Coach-uddannelse og kombineres med kompetencer fra en akademisk baggrund som cand.comm., en vejlederuddannelse, værktøjer fra yoga samt 12 års erhvervserfaring fra uddannelses- og jobsøgningsbranchen.
Jeg holder mig løbende opdateret med kurser indenfor coaching, yoga og mindfulness.
Dette coachingforløb er skræddersyet til dig, der er klar til at udleve en passioneret drøm og tage ansvar for at dét, som netop du Drømmer om og længes efter, får opmærksomhed, energi og plads i dit liv.
Du skal være villig til at løfte sløret for mindst én drøm, du endnu ikke har udlevet. Måske er det en hemmelig drøm, du aldrig har fortalt andre om. Måske har du fablet om denne drøm de sidste ti år men aldrig gjort noget ved den. Måske har du forsøgt at realisere den men uden succes. Uanset hvad din drøm er, og hvor meget succes du tidligere har haft med den, kan jeg garantere dig, at du – forudsat at du handler på dine Action Steps – vil blive klædt på til at realisere hvilken som helst Drøm eller projekt, dit hjerte brænder for.
Når alt kommer til alt, er handling det eneste, der flytter dig. Det er glimrende at meditere, tænke positive tanker, lave vision maps og skrive affirmationer, men uden handling dør din drøm. Og derfor er coachingforløbet bygget op omkring Action Steps, som – trin-for-trin og dag-for-dag og uge-for-uge - rykker dig tættere på din drøm.
Efter at have gennemført et personligt Udlev din passion coachingforløb vil du:
Kunne beskrive din drøm - kort og præcist – med overbevisning og styrke
Vide i dit hjerte, om din drøm eller dit projekt er 100 % klar til at blive søsat
Have haft 'fingrene i bolledejen' og arbejdet praktisk med din drøm
Vide, hvorfor din drøm er vigtig for dig
Have en gennemarbejdet personlig successtrategi, der trin-for-trin viser dig vejen til din endelige destination
Have dit personlige 'redningsteam' af eksperter, støtter og hjælpere på plads
Forstå hvordan du med udlevelsen af din drøm kan bidrage til verden
UDLEV DIN PASSION™ processen består af 5 individuelle coachingsessioner. Coachingen foregår face-to-face eller over telefonen. Der vil typisk være 1 – 2 uger imellem hver session. Efter hver session får du tilsendt worksheets via e-mail med dit hjemmearbejde til næste gang. Jeg læser dine worksheets inden hver session, så jeg er optimalt forberedt og vil i processen ikke blot coache dig, men også sparre og brainstorme med dig.
Klik her for pris